NEW IN: BLUE JEANS

SKIN CARE

Et af mine absolutte yndlings mærker, både indenfor hudpleje og makeup, er helt klart mærket Clinique! Clinique er jo parfume – og parabenfrit, så det er jo perfekt til en multiallergiker som mig! Derudover synes jeg også bare, at de laver de lækreste produkter som både holder (makeup) og virker (hudpleje)! I dag vil jeg vise jer 3-trinsserien som I helt sikkert godt kender. Det kan ikke komme bag på nogen, at det selvfølgelig er virkelig vigtigt at rense sin hud. Det behøver hverken at kræve eller koste særlig meget, men jeg kan godt lide at gøre lidt ekstra, og bruge lidt eksklusive produkter. Det første man skal gøre når man skal ud og købe sine hudplejeprodukter (uanset mærke), er at finde ud af hvilken hudtype man har. Min hud er f.eks. tør til kombineret, og vælger man Clinique kan man her se hvilke produkter man skal bruge alt efter hvilken hudtype man har. Det er selvfølgelig vigtigt at vide det, da produkterne er beregnede til at virke på forskellige måder. Vælger man ikke et produkt tilsvarende sin hudtype, kan man risikere at produktet ikke vil have nogen virkning. 3-trinsserien består, for alle 4 hudtyper, af en liquid facial soap, en clarifying lotion og en dramatically different moisturizing lotion eller gel. De påføres i samme rækkefølge som nævnt, og som man kan se at det er listet op på hjemmesiden jeg linkede til lige før. Det første produkt bruges til at rense huden effektivt, det andet fjerner de døde hudceller, og det sidste genopretter hudens naturlige fugtbalance. Personligt oplever jeg at min hud opnår en optimal pleje. Jeg kan mærke at produkterne trænger ind og arbejder i huden, og der er en betydelig forskel fra jeg startede med de her produkter og indtil nu, da min hud er blevet meget sundere! Fra i dag får du faktisk 20% på alt hudpleje fra Clinique (og andre produkter*) i Matas! Jeg kan virkelig anbefale denne serie. Jeg har de store størrelser, og de kan godt løbe op i pris, især hvis man køber dem enkeltvis, så hvis du ikke har prøvet det før, kan man faktisk også få produkterne i sæt, hvor størrelserne er mindre og prisen er lavere. Du kan se hele udvalget her. Udover de tre hudplejeprodukter bruger jeg også den utrolig lækre clinique sonic purifying cleansing brush! På den påfører jeg det første produkt i 3-trinsserien (liquid facial soap), og den er simpelthen så fantastisk! Jeg kan godt lide at man kan mærke, at huden bliver renset grundigt, og denne børste gør det både effektivt og skånsomt på samme tid.

VIGTIGT: Dette indlæg er IKKE sponsoreret, og jeg får derfor IKKE penge, gaver eller nogen som helst andre former for fordele ved at skrive om disse produkter!!! Produkterne har jeg fra en konkurrence som vi vandt på mit arbejde i Matas. Jeg køber også selv disse produkter!!! 🙂 

12669851_10207706691800290_344364963_o

* De andre produkter du kan spare 20% på i Matas er: Biotherm, Lancôme, Clarins, Origins, Elizabeth Arden, Estée Lauder, Ole Henriksen, Shiseido, Rudolph Care, Helena Rubinstein, Sisley, La Prairie, REN clean skincare, Murad, Yves Saint Laurent, Sensai, Tromborg og Nuxe.

Tilbuddet gælder torsdag, fredag og lørdag i denne uge! (d. 4.-6. februar 2016)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW IN: BLUE JEANS