SKIN CARE

HAR JEG VIRKELIG KØBT…

12666329_10207717477309921_2100834084_n

…En bog som ikke er en makeup – eller studiebog?! Ja, den er sgu god nok! Jeg har egentlig aldrig været specielt begejstret for at læse bøger i fritiden. Jeg har altid godt kunne lide at læse faglitteratur, men skønlitteratur har aldrig rigtigt interesseret mig. Faglitteratur får man noget ud af i dét man tilegner sig en ny viden, men skønlitteratur har jeg ærligtalt haft lidt svært ved at kunne se formålet med. Jeg har altid tænkt at det måtte være spild af tid, men det er jo nok bare fordi, at jeg aldrig har haft lyst til selv at forsøge mig med noget frivilligt læsning indenfor det område. MEN! Så hørte jeg om “Planen” af Morten Pape, og den fangede min interesse med det samme! Første gang jeg blev bekendt med værket var til nytårsaften hvor min venindes kæreste, og kærestens ven, fortalte om den her bog, og om Morten selv, som de to drenge kender personligt. Morten og de to drenge er alle tre vokset op i en ghetto på Amager, lige ved siden af mit studie! Det er netop i den ghetto at bogens handling finder sted. De to drenge fortalte lidt om deres egne oplevelser fra dengang, og selvom det selvfølgelig har været virkelig forfærdeligt, var det samtidig utrolig spændende, at høre om det miljø der har været samme sted hvor jeg nu befinder mig næsten hver eneste dag. For et par dage siden skrev min dansklærer, fra gymnasiet, på facebook, at hun meget varmt ville anbefale alle at læse den bog! – Og så tænkte jeg: “Okay, så er det nu!” for når hun siger den er god, så må der virkelig være noget om det! Bogen er en selvbiografisk roman, og jeg har egentlig også altid godt kunne lide selvbiografier! Jeg føler, at man får rigtig meget ud af dem, fordi de er ægte fremfor, igen, skønlitteratur som er opdigtet. Jeg kan rigtig gode lide det subjektive og det troværdige. – Og nu vi er inde på det her med selvbiografier, så er jeg faktisk selv i gang med at skrive min egen bog. Jeg har været i gang med at skrive i ca. halvandet år nu, men den forventes dog først færdig om nogle år endnu. Det er faktisk et af mine største mål i livet, at udgive den her bog en dag. Det er noget jeg egentlig altid gerne har ville gøre, og nu er det bare blevet til en drøm der skal gå i opfyldelse!
Nå, det var vist et sidespring! Jeg glæder mig rigtig meget til at læse “Planen”, og jeg tror faktisk, at jeg vil skrive et blogindlæg om den, når jeg har fået den læst! Det kan godt være der går noget tid, da jeg jo har rigeligt med læsning på studiet!

Jeg håber, at I alle sammen får en rigtig god weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKIN CARE