SUMMER, I’M READY FOR YA!

SÅDAN SLIPPER DU AF MED SOLEKSEM!

Døjer I også med soleksem om sommeren? Så læs med her, for jeg har ENDELIG fundet noget som virker! Jeg lider selv rigtig meget af soleksem om sommeren, da jeg har virkelig sart hud. Jeg har haft det årevis, og det er simpelthen så belastende. Det kommer til at se rigtig klamt ud, når de små blærer springer, og huden “revner” og bliver helt ødelagt. Der er ikke noget værre end en hud som ikke ser pæn ud, og især om sommeren, når man ikke kan skjule det med en langærmet bluse eller et par lange bukser. Men nu skal det være slut, for jeg har fundet vidunderet og miraklet, som jeg ikke troede eksisterede! 😀

13078270_10208387692544883_1675975891_o

Det er disse tabletter fra New Nordic som hedder Perfect Tan. Det skal lige siges at jeg altså HAR prøvet dem af, og oplevet en meget positiv virkning! Jeg tog dem sidste sommer, og det var første gang i flere år, at jeg ikke fik den mindste smule soleksem. De fungerer således, at man tager to tabletter om dagen og allerede en måned før man går i solen! Det er meget vigtigt at man gør det den ene måned før, da de lige skal nå arbejde i kroppen, og dét de gør er at forberede huden til solen. Derfor kan man altså ikke bare tage to tabletter, lægge sig i solen bagefter, og regne med at de virker med det samme. Det tager altså lige den måneds tid! Jeg startede i maj sidste år, og det passede egentlig meget godt, så det tror jeg også, at jeg vil gøre igen i år. Hvis du også døjer med pigmentforskelle pga. solen, så kan de altså også hjælpe på det! (Selvfølgelig ikke hvis dette er medført, men hvis det netop kommer af solen, så vil de også have en virkning på det). Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at man stadig bruger solcreme!!! De hjælper altså ikke mod forbrændinger af solen, og bør derfor ikke anvendes som erstatning af dette. Hvis du har sart hud og tendens til soleksem, så anbefaler jeg at du bruger en solcreme med en faktor 30. Det gør jeg selv. Det er faktisk bevist at der ikke er den store forskel mellem faktor 30 og faktor 50, udover prisen. (30 er billigst). Er man tatoveret med forholdsvis nye tatoveringer skal man selvfølgelig følge tatovørenes anbefaling som er faktor 50, da faktor 50 har flere fordele end faktor 30 når det kommer til nye tatoveringer, da en ny-tatoveret hud er anderledes end en almindelig sart hud.

Dette indlæg er ikke sponsoreret! Jeg har selv købt tabletterne i den Matas jeg arbejder i, og den viden jeg har omkring dem, har jeg delvist også derfra, og resten har jeg af min egen oplevelse med produktet samt mine erfaringer dermed. Du kan få tabletterne i 2 forskellige størrelser som afhænger af antallet af tabletter. Den lille pakke indeholder 60 tabletter, og koster 205 kr, og kan købes lige HER, og den store pakke indeholder 180 tabletter, og koster 514 kr, og kan købes lige HER, eller i din lokale Matas 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUMMER, I’M READY FOR YA!