“NO MAKEUP” – MAKEUP

Jeg er typen der normalt ALDRIG går nogen steder uden fuld makeup. Jeg føler mig virkelig ikke komfortabel hvis jeg ikke har min eyeliner både under og over øjet. Ja, man er vel vanedannende. Men i dag vil jeg vise jer mit “no makeup” makeup look, for sådan et look har jeg faktisk også. Eller det vil sige: jeg har makeup på, men SÅ naturligt at man skal kunne blive i tvivl 😉 er I klar?

13233317_10208567539560946_2141507799_n

Det her er bestemt ikke et look man ser mig med særlig tit – men det hænder altså! Man kan egentlig godt kalde det mit “strand look”, for det er sådan jeg ser ud når jeg går på stranden for bade og  slikke sol om sommeren. Hvad synes I?

Det eneste jeg har gjort er, at tegne mine bryn, for ellers ser jeg virkelig dum ud, og så har jeg en lille smule mascara på, på de øverste vipper. Intet på nederste, ingen øjenskygge og faktisk heller intet pudder eller foundation. Yes, I læste rigtigt – intet andet end lidt mascara og brow powder. Jeg er generelt ret heldig med min hud, men det her billede er altså også taget på en god dag 😉 jeg har skam også mine urenheder ind i mellem!

NEW IN FROM REAL TECHNIQUES

Jeg har i dag modtaget to rigtig lækre ting fra Real Techniques, som jeg har købt på cocopanda 😀 de har altid en masse lækre tilbud, og Real Techniques børsterne er stadig sat ned til en rigtig god pris! Klik HER for at se hele udvalget! 🙂 Jeg har virkelig mange makeup pensler og børster, så selvom jeg sagtens kunne fristes til at købe dem alle sammen, har jeg kun købt de to ting jeg havde mest brug for, og det blev de her to:

13101313_10208436207117717_20079593_n

Jeg har længe manglet en ordentlig contour brush! Jeg ville gerne have en flad og lige børste fremfor de skrå, som jeg allerede har, men som også er rigtig gode. Jeg tror bare at denne her er bedre til nogle andre looks med nogle anderledes teknikker, så det glæder jeg mig rigtig meget til at finde ud af snarest! Og overvej lige hvor smuk den er! Haha, jeg er helt forelsket i den allerede. Beauty blenderen har jeg købt da den jeg bruger nu (som er fra m.cosmetics) er ved at være godt brugt, og trænger til at skiftes ud. Den her har jeg hørt helt vildt godt om, så det bliver super spændende at prøve begge dele 😀

MAKEUPBØRSTER FRA EBAY

Hey beauties. Jeg faldt helt tilfældigt over dette sæt makeupbørster på eBay til ingen penge! 😀

13052745_10208366381972132_1651545011_o13054470_10208366324730701_84232004_o

Jeg er virkelig overrasket over kvaliteten af disse børster! De er helt vildt bløde, og ligger samtidig rigtig godt i hånden. De er nemme at arbejde med, og giver et rigtig godt resultat af den pålagte makeup. De kan fås i flere forskellige farver, og de kan helt klart anbefales! Jeg bruger de små tynde børster til øjenskygge og concealer, og så er to af dem især også virkelig gode til blending! De store tykke børster bruger jeg til pudder og contouring. Den der er sådan lidt spids i det bruger jeg til foundation eller også til concealer. Jeg troede faktisk ikke, at så billige børster kunne være så gode, men de er faktisk meget bedre end mange andre børster jeg har prøvet. Selvfølgelig er de ikke bedre end de helt dyre fra f.eks. Nilens Jord eller Real Techniques, men jeg synes faktisk er de er tæt på at være næsten lige så gode! De kan købes HER 🙂

TEST: NYX DOUBLE EYELINER

Hey beauties! Igen får I her et indlæg om et produkt fra NYX… Denne gang er indlægget dog anderledes end de andre indlæg, som omhandler NYX produkter! Jeg har nemlig testet et produkt, som jeg ikke er begejstret over. Det er den dobbelte eyeliner fra NYX, som er et to-i-én produkt. I den ene ende er en flydende eyeliner, og i den anden ende er en stifteyeliner. Den koster kun 90 kr., og da jeg jo bruger eyeliner, både under og over øjet, til dagligt, tænkte jeg at det helt sikkert var et forsøg værd! Især fordi jeg jo netop elsker alle andre NYX produkter, som jeg har prøvet. Desværre endte jeg med at blive rigtig skuffet over mit køb!

12946883_10208268155756538_1639097271_o

Jeg prøvede først stiften, som man skruer op, og den var egentlig meget god, og holder også rigtig godt. (Den bruger jeg stadig!) men anderledes blev det dog, da jeg ville påføre min eyeliner, over øjet, med det flydende produkt i den anden ende. Det første der skete da jeg FORSIGTIGT tog proppen af, var at selve “stiften”, som man tegner med, røg af! Efter at have sat den på igen, påførte jeg produktet og det gav egentlig et okay resultat. Jeg har nu prøvet produktet 5 gange: stiften, som røg ud første gang, er siden da røget ud to gange mere, hvilket vil sige tre i alt, og dermed også tre ud af fem gange. Efter første gang havde den flydende eyeliner fuldstændig mistet farven. Der kommer ikke længere noget produkt ud, og stiften er allerede blevet virkelig tør. Det skal understreges at produktet ikke har været brugt i butikken, da det blev købt i indpakning med tape på.

12922272_10208268156356553_269959342_o

Her kan I se hvad der kommer ud (eller rettere, ikke gør!) når produktet påføres på huden. 12962623_10208268156676561_1333522795_o

Igen tættere på – og det er altså den “flydende” jeg har påført.12970616_10208268157116572_1803771244_o

Og se lige en gang hvad der skete IGEN da jeg skulle tage billederne til jer.

Jeg er altså ikke tilfreds med dette produkt og vil derfor ikke anbefale det. MEN! 🙂 I skal selvfølgelig ikke snydes for at få anbefalet noget bedre, så her er 2 tilsvarende produkter:

12939120_10208268207317827_201419355_n

Flydende eyeliner i form som en pen: HER og blyant som stift i skrueform: HER

CUSHION FOUNDATION FRA L’ORÈAL PARIS

OH MY GOD! Jeg blev mega overdrevet lykkelig da jeg kom på arbejde i går. Leverandørene fra L’oréal Paris har nemlig givet alle os Matas medarbejdere den nye og helt igennem fantastiske Cushion foundation! 😀 jeg var virkelig tæt på at købe den forleden, da den virkelig har været et af mine “månedens must haves”! Den er sindssygt lækker, og bør ligge i enhver piges makeup taske, hvis I spørger mig! Angiveligt har den en let dækkeevne, men personligt synes jeg faktisk, at den har en medium dækkeevne. Den “duppes” forsigtigt på huden med en svamp som følger med ved købet. Den giver et naturligt og frisk resultat, og bidrager med en rigtig fin glød til dit look. Jeg synes den er perfekt her til foråret, og især også til sommer! Den fås i 4 forskellige nuancer og ligger til en pris på 180 kr. Du kan købe den HER! 🙂

12499441_10208059264494387_393433572_o

Bemærk at jeg har modtaget dette produkt i forbindelse med mit arbejde i Matas. Mit arbejde i Matas er på ingen måde økonomisk eller belønnings relateret til min blog, og derfor er dette indlæg IKKE sponsoreret 🙂

TEST: HVORDAN ER NYX FOUNDATION TIL 75 KR.-?

Hej piger! Som I nok har opdaget så ELSKER jeg mærker NYX! Jeg har købt en masse øjenskygger, læbeprodukter samt det meget populære contour kit. Jeg går jo meget op i, at det makeup jeg bruger er godt for huden, og især når det kommer til foundation! Jeg bruger normalt Clinique’s even better foundation, og det er virkelig den bedste foundation jeg nogensinde har haft! Jeg fandt så ud af, at NYX foundation faktisk også er parfumefri! Til 75 kr.- var den helt sikkert et forsøg værd, så jeg købte den – og har nu prøvet den!

1

Jeg synes egentlig at den er rigtig god som et “billigt og hurtigt” alternativ i hverdagen! Den er rigtig lækker at påføre på huden, og den holder også rigtig godt! Da jeg kom hjem efter en lang dag sad den stadig, som da jeg forlod mit hjem samme morgen. Det skal dog lige siges at jeg supplerede med NYX transparente finishing powder! 🙂 jeg følte sagtens at min hud kunne ånde igennem den, og det er noget af det vigtigste for mig, samt holdbarheden, når det kommer til foundation! Den føles ikke tung at bære, og den lægger sig ikke som et sådan et klamt fedtlag på huden. Det synes jeg nemlig godt at nogle af de billigere foundations kan gøre! Den giver et matte finish, og jeg er MEGET tilfreds med den. Clinique’s even better kan dog ikke erstattes med nogen anden foundation, MEN god det er den her altså – og især til den pris! Den er den perfekte foundation til pigen som foretrækker kvalitet, men til budget. Kombinationen af de to ting kan godt være svært at finde, men her har I en god mulighed! 😉

Du kan købe NYX foundation HER og den transparente finishing powder HER 😀

2

NEW IN: EYE SHADOW SYMPHONY

Jeg er virkelig afhængig af makeup paletter, og det er faktisk ligemeget om de ligner hinanden – jeg skal eje dem alle sammen alligevel! 

Hvert år ved juletid laver Nilens Jord en ny øjenskygge palette. Paletten er den ideelle julegave, og det er en “limited edition” hvilket vil sige, at paletten kun kan købes så længe lager haves, og uden mulighed for at kunne bestille flere hjem. Den er allerede udsolgte i mange Matas butikker, men vi har stadig et par stykker tilbage i den butik jeg arbejder i, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte slå til nu! Jeg skulle nødigt fortryde når det først var for sent. Det var en now or never situation. 😉 generelt er jeg også virkelig glad for Nilens Jord i forvejen, bl.a. fordi deres produkter er uden parfume og parabener. Jeg er ikke allergisk overfor nogle af de to ting, men jeg synes det er vigtigt at skåne sin hud og passe godt på den. Det gælder for mit vedkommende både med makeup og hudplejeprodukter.  Derudover synes jeg også at deres makeup er af  rigtig god kvalitet. Med Nilens Jord oplever jeg at min makeup holder hele dagen, og det er det vigtigste for mig. Jeg synes produkterne er lækre, og jeg kan godt lide at min makeup er lidt eksklusiv. Jeg bruger øjenskygge til hverdag, så dette køb var oplagt. De nuancer jeg bruger til hverdag er de meget naturlige, lyse og nedtonede. Jeg går efter et naturligt look selvom jeg dog aldrig undlader min eyeliner, hverken under eller over øjet, men hertil fungerer de lyse farver rigtig godt for mig. Øjenskyggepaletten fra Nilens Jord ser ud som på billedet nedenfor, og jeg kan faktisk ikke lige huske prisen på den. Jeg mener den koster 298 kr., (men hæng mig ikke op på det!) Den kan ikke købes på Matas Webshop, men kun i de butikker der stadig har varen tilovers. * Jeg kan helt klart anbefale denne palette, og jeg elsker virkelig alle farverne. De mørke kommer jeg også til at bruge, dog ikke til hverdag. 🙂

12810289_10207942085284980_1963557047_o

* Hvis I ønsker at vide i hvilke butikker den stadig kan købes så kontakt mig endelig! Jeg arbejder jo i Matas og kan derfor meget nemt og hurtigt finde ud af det! 🙂

NYX MUST HAVES

Jeg har virkelig kastet min kærlighed over det lækre makeup mærke NYX! Her får I mine absolutte must haves, som jeg er i fuld gang med at få anskaffet mig. Jeg har allerede fået fingrene i nogle af produkterne, men det er simpelthen så lækkert at jeg må have endnu mere! Jeg har prøvet alle produkterne på billedet, og de kan alle sammen meget varmt anbefales. Udover at kvaliteten er i top, er priserne også helt utrolige! Jeg synes nemlig at holdbarheden er fuldstændig upåklagelig, og lever helt op til de krav jeg har for god holdbarhed. Det er rigtig lækkert, at god makeup ikke behøver at koste en formue, især når man er studerende 😉

Screen Shot 2016-03-06 at 15.04.11

NYX er netop lige kommet på Matas Webshop! Se hele udvalget HER 🙂

SÅDAN FÅR DU LANGE, SMUKKE OG NATURLIGE VIPPER

Jeg bliver virkelig ofte spurgt om hvilken mascara jeg bruger, for at få så flotte lange vipper! Tit tror folk faktisk også at jeg har kunstige øjenvipper på fordi de er så lange. Men hemmeligheden bag er sådan set bare en virkelig god mascara! Det er selvfølgelig individuelt hvilken mascara der er bedst til hvad, og på hvilke vipper. Mine vipper er lidt lange i forvejen, men jeg har fundet en mascara som virkelig formår at gøre dem endnu længere!

11125382_10206470150487530_109448990_n

Det er Superstar fra L’oréal Paris! Den er intet mindre end fantastisk. Den er todelt, og man skal derfor påføre den af to omgange. Del 1 består af en primer som har til formål at forlænge vipperne yderligere. Den er hvid, men man ser overhovedet ikke det hvide så snart del 2 påføres. Del 2 er ganske almindelig sort mascara.

11777943_10206483680385769_1402132775_n-2

Selvom jeg har lange vipper i forvejen så kan jeg tydeligt se at denne mascara gør dem endnu længere. I kender sikkert godt den helt gamle klassiske todelte mascara, også fra L’oréal Paris. (denne her) Hvis du ikke har været begejstret for den, så betyder det på ingen måde at du heller ikke bliver begejstret for Superstar! Superstar er en forbedret udgave, og den er MEGET bedre end den gamle variant. Jeg kan faktisk huske, at jeg brugte den gamle da jeg var 13-14 år, så det er egentlig rimelig vildt at den er på markedet endnu!

Jeg har anbefalet denne mascara til rigtig mange kunder i Matas, og jeg har oplevet rigtig mange tilfredse kunder. Nogen vil måske mene at det er besværligt og mere tidskrævende at den er todelt, men det synes jeg egentlig ikke man lægger mærke til. Man kan jo evt. ordne bryn mens den hvide primer tørrer. Man vænner sig i hvertfald hurtigt til det. Den koster 150 kr., men kan på tilbud købes til en pris på 100 kr. Jeg håber I vil prøve den!

NEW IN: NYX HIGHLIGHT & CONTOUR PALETTE

12596308_10207720759591976_1480913694_n

Som de fleste makeup-elskere jo nok har fundet ud af, så er det fantastiske mærke NYX netop kommet til Danmark! Det er et helt vildt lækkert mærke, og så er det faktisk også virkelig billigt! Jeg blev i hvertfald meget overrasket over priserne. Kvaliteten skulle være lige så god som MAC, og jeg synes egentlig også, at det lever ret godt op til det. Jeg har netop købt denne populære “Highlight & Contour Pro Palette” og jeg er virkelig vild med den! Den er helt vildt pigmenteret, så man skal virkelig ikke bruge særlig meget produkt af gangen, for at opnå et optimalt resultat! Jeg synes, at farverne lægger sig rigtig fint på huden, og så holder de også bare helt vildt godt og længe! Produktet er samtidig super let at anvende. Man skal selvfølgelig huske at blende farverne ud, ellers kommer det til at se virkelig voldsomt ud. Jeg har længe savnet sådan et sæt her, for jeg har faktisk bare brugt øjenskygger eller normal ansigtspudder som highlighter og contour, så jeg er glad for, at jeg endelig gøre det med de rigtige produkter, og dermed opnå et langt bedre resultat! Jeg kan helt klart anbefale denne palette! Den koster kun 200 kr., men kan indtil videre kun købes i én Matas, og det er den som ligger i Fields. Jeg ved også allerede hvad mine næste køb fra NYX skal være! Jeg skal i hvertfald have købt en “dream catcher” øjenskygge palette. Der er 3 forskellige varianter, og de er simpelthen så flotte! Ved at prøve udstillingsmodellen i butikken fik jeg meget hurtigt fornemmelsen af, at det virkelig også er noget som holder rigtig godt og længe. Normalt synes jeg, at øjenskygge forsvinder hurtigt fra øjenlåget, men det her lægger sig virkelig fast, og ser samtidig knald godt ud, da også deres øjenskygger er meget pigmenterede. Derudover tror jeg også, at jeg skal have fat i nogle af deres lækre matte læbestifter! En meget mørk lilla og en meget nude beige, er i hvertfald også nogle af mine absolutte must haves!